Billede af Emil Blichfeldts bog "Roboys 2 - Sølvnøglen".

Forfatter: Emil Blichfeldt
Titel: Roboys 2 – Sølvnøglen
Forlag: Calibat
Forside: Tom Kristensen

Dagen før Benjamin og Nadim igen skal møde op hos professoren for at klare den næste mission i hendes underlige computerspil, forsøger de at finde information om spillet på nettet, men uden held. Det lykkes dem dog at finde interessante oplysninger om både professoren og hendes søde medhjælper Nadja.

Benjamins let fordrukne far monterer overvågningsudstyr for politiet. Da begge drengene synes, der er noget underligt ved professorens computerspil, “låner” de en af farens data-snappere med til næste dags møde.

Men spillet fungerer ikke helt som dagen før, og drengene befinder sig pludselig på en mission, hvor de ikke kun må bruge deres gamer-evner til at vinde sølvnøglen men også til at finde ud af, hvad det er for et spil, de er med i. Eller er det i det hele taget et spil?

Ligesom i “Roboys 1 – Kobbernøglen”, er “Roboys 2 – Sølvnøglen” fyldt med Tom Kristensens flotte tegninger, som på fantastisk vis understøtter bogens univers og fortælling.

Din dreng skal læse Emil Blichfeldts “Roboys 2 – Sølvnøglen” hvis:
– han vil læse mere om Benjamin og Nadims spændende rejse i spillenes verden
– han holder af spænding og strategiske kampe.

Bedømmelse:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *