
Forfatter: Harriet Beecher Stowe, genfortalt af Maj Bylock
Titel: Onkel Toms hytte
Forlag: Forlaget Forum A-S, København
Forside: Tor Morisse og Jørn Stivimoen
Lix: 17
I 1500- og 1600-tallet havde man slaver i Amerika. Slaverne blev fanget og ført fra Afrika til Amerika for at arbejde på gårdene, i bomuldsmarkerne og i sukkerrørsplantagerne. Denne bog beskriver, hvordan disse slaver levede.
Onkel Tom er slave på Shelbys gård, hvor han har ansvaret for huset og hestene. Da han er hr. Shelbys bedste slave, har han også til opgave at sørge for, at alle de andre slaver gør deres arbejde. Tom er gift med tante Chloe, som er kokkepige på gården. Sammen har de tre små børn.
Den lille slavefamilie har det så godt, som man nu kan, når man er slave. Men en dag mangler familien Shelby penge og de bliver derfor nødt til at sælge Tom. De lover dog, at de vil købe ham tilbage, så snart de får råd til det.
Onkel Tom bliver solgt til en ond slavehandler og han må derfor forlade sin familie og rejse med slavehandleren for at blive solgt til sin næste ejer. Spørgsmålet er nu, om det nogensinde lykkes onkel Tom at vende tilbage til sin familie. Alt hvad Tom har med sig for at lykkes med det er sin gode fysik, sit loyale sind og sin tro på Gud.
Din dreng skal læse Harriet Beecher Stowes “Onkel Toms hytte” ved Maj Bylock hvis:
– han vil have et godt indblik i børnehøjde af, hvorledes slaverne levede dengang
– han vil læse en god klassiker omskrevet til børn.
Bedømmelse:
