Billede af Mette Finderups bog "A.S.P.E. 2: Krigerskæbne".

Forfatter: Mette Finderup
Titel: A.S.P.E 2: Krigerskæbne
Forlag: Forlaget Alvilda, København
Forside: Christian Guldager
Udgave: 1. udgave, 1. oplag

Alins nye læremester i kampteknik Hermann Honager træner Alin hårdt. Nok er hun med sine 12 år den yngste i A.S.P.E.-gruppen, men hun er også gruppens eneste sande kriger og beskytter. Alins mange nederlag til den garvede eventyrer Hermann under de mange træninger bliver for meget for hende, så gruppen beslutter sig for at støtte Alin i hendes kamp for at vise sit værd. Heltegruppen drager ud for at finde det magiske kampsværd Portvagten. Et sværd som Troldkvinden Erina og hendes gruppe af eventyrere i en ung alder prøvede at skaffe til Hermann, men forgæves.

Sværdet ligger nemlig begravet på kirkegården Evigheden i byen Skærve. En kirkegård som siges at være beboet af en forfærdelig lig-æder i en by, som efter sigende skal huse en vampyr. Nu skal det vise sig, om gruppens fortsatte træning inden for deres individuelle talenter er nok til, at de kan hente sværdet hjem og give Alin hendes personlige sejr.

Din dreng skal læse Mette Finderups bog “A.S.P.E 2: Krigerskæbne” hvis:
– han vil læse den spænde fortsættelse af Mette Finderups serie om gruppen A.S.P.E.
– han har nerver til at læse om onde overnaturlige væsner som lig-ædere og vampyrer
– han holder af magi, spænding og uhygge.

Bedømmelse:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *