Billede af Mette Finderups bog "A.S.P.E. 3: Sjælehvisker".

Forfatter: Mette Finderup
Titel: A.S.P.E. 3: Sjælehvisker
Forlag: Forlaget Alvilda, København
Forside: Christian Guldager
Udgave: 1. udgave, 1. oplag

Alin, Silvius, Pilo og Ene kommer på deres første mission sammen med troldkvinden Erina. Erinas guddatter Miranda er nemlig på mystisk vis forsvundet, efter at hun har indgået ægteskab med baron William von Verlande søn af en af Erinas gamle studiekammerater baronesse Vilme von Verlande. Gode veninder har de to troldkvinder dog aldrig været.

Under dække af at Silvius er Erinas nevø medbringende sin personlige tjener Pilo og at Alin og Ene er Erinas stuepiger, rejser de fem til slottet Gardenhøj for at finde Miranda. Da stuepiger ikke kan medbringe våben, bliver Ene udstyret med en juvelhalskæde, som indeholder en smule af Erinas magi og en stak kuverter med magiske besværgelser. Men for at kunne udføre besværgelserne er det nødvendigt, at Ene kan læse dem. Og lige det der med at øver sig i at læse, har Ene forsømt på det sidste.

Efter de ankommer til slottet, finder Alin og Ene hurtigt ud af, at baronen har været gift ikke mindre end 5 gange. Men hvor er alle de unge kvinder blevet af? Og hvor er Miranda? Heldigvis viser det sig, at Ene har en fantastisk evne, som ingen af de andre i heltegruppen kender til. Hun er nemlig sjælehvisker. Nu må Ene gør brug af denne evne for at gruppen kan forsøge at finde frem til Miranda i tide.

Din dreng skal læse Mette Finderups bog “A.S.P.E. 3: Sjælehvisker” hvis:
– han vil læse den nyeste bog i Mette Finderups serie om A.S.P.E.-gruppen
– han tør læse om et gammelt slot fyldt med spøgelser
– han holder af spænding og uhygge.

Bedømmelse:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *