Billede af Per Straarup Søndergaards bog "Ulven".

Forfatter: Per Straarup Søndergaard
Titel: Ulven
Forlag: Turbine
Forside: Skandinavisk Dyrepark
Lix: 14

I 2012 så man den første ulv i Danmark i 200 år. Bagefter konstaterede man med sikkerhed, at Europas næststørste rovdyr var tilbage i Danmark. Da børnene ligesom os voksne har hørt om og set billeder af ulvene i Danmark i TV og på internettet, er denne bog meget relevant.

I bogen giver Per Straarup Søndergaard en masse fakta om ulven. Han fortæller blandt andet om, hvordan ulvene lever i flok, hvordan flokkene er sammensat, hvordan ulvene jager og hvad de spiser. Han fortæller også, hvorfor vi mennesker ikke behøver at være bange for ulven og hvordan alle de hunde, vi har som kæledyr i dag, oprindeligt stammer fra ulven.

Per Straarup Søndergaards bog “Ulven” er en del af forlaget Turbines fagbogserie til børn fra 2.-4. klasse kaldet “Jeg Læser”. Hvis man vil bruge bogen i undervisningsøjemed, kan man på www.jeglæser.dk finde elevopgaver til bogen. Da vi har læst bogen af ren interesse, har vi dog ikke selv benyttet os af disse opgaver.

Din dreng skal læse Per Straarup Søndergaards bog “Ulven” hvis:
– han gerne vil lære noget mere om ulven
– han gerne vil lære, hvorfor ulven ikke er farlig for os mennesker
– han gerne vil understøtte sin læsning med nogle flotte billeder.

Bedømmelse:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *