Billede af Roos & Sønnichsens bog "Bækager Boldklub: Pokaler og puddelhund".

Forfattere: Jesper Roos Jacobsen og Ole Sønnichsen
Titel: Bækager Boldklub: Pokaler og puddelhund
Forlag: Forlaget Carlsen
Forside: Lasse Bekker Weinreich

Bækager Boldklubs nye Dream Team har pakket fodboldbussen, som egentlig er O’s mors gamle folkevognsrugbrød, og er på vej til stævne. Bag i bussen ligger ikke kun tasker og soveposer men også flere kasser bæ-kager, som O’s mor regner med at sælge under stævnet. Den evigt positive Altmuligmand, som har overtaget trænerposten, har meldt holdet til Danmarks eneste stævne for d-hold. Det vil sige et stævne for en masse taberhold eller, som Altmuligmand fortolker det, en masse hold, som ikke har vundet endnu. Nu er det nemlig tid til, at Bækagers Dream Team skal vinde deres første pokal.

Holdet er dog ikke sluppet fra Bækager uden at have Sladder-Svendsen fra Bækager Ugenyt med på slæb. Efter Sif forgæves har forsøgt at få ham til at forsvinde ved at nedkalde en forbandelse over ham i bedste Harry Potter-stil, kommer hjælpen fra en helt uventet side. Hvad først synes at være en snavset bunke klude, men ved nærmere eftersyn viser sig at være en møgbeskidt puddelhund, får nemlig held med at skræmme Sladder-Svendsen væk, og Bækagers Dream Team er klar til kamp.

At stævnet ikke helt kommer til at forme sig som planlagt kan dog ikke komme bag på nogen, når man nu ved, det er Altmuligmand, som står bag. Men det bliver en tur med overnatning under stjernerne, nogle rigtig søde piger fra Ry og oplevelser som ryster holdet rigtig godt sammen.

Din dreng skal læse Roos & Sønnichsens bog “Bækager Boldklub: Pokaler og puddelhund” hvis:
– han vil læse den humoristiske fortsættelse på Bækager Boldklubs fodboldrejse
– han vil læse om nye venskaber med piger
– han vil læse en bog, hvor siderne bare vender sig selv, mens han griner.

Bedømmelse:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *