Boganmeldelse: Per Straarup Søndergaard “Katten”

Billede af Per Straarup Søndergaards bog "Katten".

Forfatter: Per Straarup Søndergaard
Titel: Katten
Forlag: Turbine
Forside: Jolanta Mayerberg, Colourbox
Let-tal: 12

Katte kan både være søde og sjove kæledyr samtidig med, at de er rovdyr, der fanger mus og fugle. Det og mange andre fakta om katte bliver her beskrevet for den helt nye læser i korte letlæselige sætninger.

I bogen fortæller Per Straarup Søndergaard også om, hvordan du kan lege med din kat, hvordan du kan give den sin egen dør, så den selv kan gå ind og ud af huset samt hvordan du kan aflæse, om din kat er sur eller glad.

Bogens fakta understøttes af flotte billeder, som gør det lettere for den nye læser at forstå, hvad han læser.

Din dreng skal læse Per Straarup Søndergaards bog “Katten” hvis:
– han synes, at katten er et spændende dyr
– han holder af at læse letlæselige fagbøger med flotte illustrationer.

Bedømmelse:

Billede af Per Straarup Søndergaards bog "Katten".

Boganmeldelse: Sonja Kaiblinger “Scary Harry – ikke til at spøge med”

Billede af Sonja Kaiblingers bog "Scarry Harry - ikke til at spøge med".

Forfatter: Sonja Kaiblinger
Titel: Scary Harry – ikke til at spøge med
Forlag: TURBINE
Forside: Fréderic Bertrand
Sprog: Oversat til dansk af Jacob Jonia

11-årige Otto bor hos sin tante Sharon på Radisevej 8. I hans klædeskab bor hans kæledyr den 326 år gamle flagermus Vincent, som er halvt spøgelse. I villaen bor også tre spøgelser: Tony, den tidligere ejer af Radisevej 8, bor i støvsugeren, Molly, den tidligere kokkepige, bor i vaskekælderen og Bert, den tidligere kok, bor i køleskabet.

Ottos bedste ven hedder Emily. Emily tror på spøgelser og vil gerne bevise deres eksistens, men hun kan hverken se dem eller tale med dem, som Otto kan.

En aften ser Otto Mr. Olsen falde død om i sin have. Otto ringer efter en ambulance, men inden den når frem, sker der noget mystisk. En mand i mørk kutte kommer og fanger en lille ildkugle, som hænger over Mr. Olsens lig, i sit sommerfuglenet, putter ildkuglen i et syltetøjsglas og kører væk.

Pludselig en aften slår uret i salonen tretten slag. Da Otte vil undersøge dette, finder han Manden med Le også kaldet Døden, Scary Harry og Harold inde i stuen. Harold sender syltetøjsglassene med ildkugler til dødsriget gennem portalen, som befinder sig inde i tante Sharons ur.

En dag begynder Ottos spøgelsesvenner at forsvinde fra Radisevej 8, og Otto, Emily og Vincent begiver sig ud for at finde vennerne og få dem tilbage til villaen. Det bliver en farlig og farefuld opgave, som endda kræver hjælp fra Manden med Le.

Din dreng skal læse Sonja Kaiblingers bog “Scary Harry – ikke til at spøge med” hvis:
– han holder af at læse om spøgelser
– han holder af spænding og uhygge
– han har en vis portion humor.

Bedømmelse:

Sonja Kaiblingers bog "Scary Harry - ikke til at spøge med" er en spændende spøgelsesbog med en vis portion humor. Læse min anmeldelse på bloggen Bogkompasset

Boganmeldelse: Emil Blichfeldt “Roboys 4 – Diamantnøglen”

Billede af Emil Blichfeldts bog "Roboys 4 - Diamantnøglen".

Forfatter: Emil Blichfeldt
Titel: Roboys 4 – Diamantnøglen
Forlag: Calibat
Forside: Tom Kristensen

Staten har overtaget alt professorens udstyr for at bruge det til et tophemmeligt projekt. Professorens tidligere assistent Nadja og Benjamins far er bl.a. blevet ansat til at arbejde på projektet.

Da børn er bedre til at leve sig ind i ting end voksne, og hjernemaskinen derfor ikke virker så godt på voksne som på børn, bliver Benjamin, Nadim og Iching igen kaldt ind for at hjælpe.

Staten har lovet rektor, at de vil kurere hans hund Lille Stalin som led i projektet. Så før de ved af det, befinder Benjamin, Nadim og Iching sig igen inde i spillet og dermed inden i Lille Stalins krop. Benjamins far har opgraderet spillet og sørget for, at børnene denne gang har flere og sejere våben til rådighed. Men er det nok til, at de kan få fat i diamantnøglen og redde Lille Stalin, og hvem ved måske endnu mere end det?

Din dreng skal læse Emil Blichfeldts bog “Roboys 4 – Diamantnøglen” hvis:
– han har nerver til at læse en bog, hvor der er mere på spil end livet i gamerverdenen
– han vil læse videre om Benjamin, Nadim og Ichings gamerliv.

Bedømmelse:

Billede af Emil Blichfeldts bog "Roboys 4 - Diamantnøglen".

Boganmeldelse: Emil Blichfeldt “Roboys 3 – Guldnøglen”

Billede af Emil Blichfeldts bog "Roboys 3 - Guldnøglen"

Forfatter: Emil Blichfeldt
Titel: Roboys 3 – Guldnøglen
Forlag: Calibat
Forside: Tom Kristensen

Benjamin og Nadim befinder sig igen inde i professorens underlige spil. Denne gang skal de finde guldnøglen men for at gøre det, skal de løse spillets sidste og sværeste mission.

Missionen går ud på at fjerne de inficerende sorte tråde fra 1000 krystaller. Men i stedet for deres tidligere seje våben har de på denne mission kun 100 bomber og en kniv. Og ikke nok med det. De skal samtidig bekæmpe gnarler, klumper og andre monstre.

Benjamin mener dog, at de slet ikke befinder sig i et spil men inde i en krop, hvor de skal bekæmpe kræftceller. Måske kan denne teori og det faktum, at de denne gang ikke er alene inde i spillet, hjælpe dem med at få fat i guldnøglen, før deres beskedne beholdning af energiceller slipper op og de er døde i spillet, og hvem ved måske også i virkeligheden.

Din dreng skal læse Emil Blichfeldts bog “Roboys 3 – Guldnøglen” hvis:
– han selv er draget af computerspillenes verden
– han vil læse videre om Benjamin og Nadims kamp i det mystiske spil.

Bedømmelse:

Boganmeldelse: Emil Blichfeldt ” Roboys 2 – Sølvnøglen”

Billede af Emil Blichfeldts bog "Roboys 2 - Sølvnøglen".

Forfatter: Emil Blichfeldt
Titel: Roboys 2 – Sølvnøglen
Forlag: Calibat
Forside: Tom Kristensen

Dagen før Benjamin og Nadim igen skal møde op hos professoren for at klare den næste mission i hendes underlige computerspil, forsøger de at finde information om spillet på nettet, men uden held. Det lykkes dem dog at finde interessante oplysninger om både professoren og hendes søde medhjælper Nadja.

Benjamins let fordrukne far monterer overvågningsudstyr for politiet. Da begge drengene synes, der er noget underligt ved professorens computerspil, “låner” de en af farens data-snappere med til næste dags møde.

Men spillet fungerer ikke helt som dagen før, og drengene befinder sig pludselig på en mission, hvor de ikke kun må bruge deres gamer-evner til at vinde sølvnøglen men også til at finde ud af, hvad det er for et spil, de er med i. Eller er det i det hele taget et spil?

Ligesom i “Roboys 1 – Kobbernøglen”, er “Roboys 2 – Sølvnøglen” fyldt med Tom Kristensens flotte tegninger, som på fantastisk vis understøtter bogens univers og fortælling.

Din dreng skal læse Emil Blichfeldts “Roboys 2 – Sølvnøglen” hvis:
– han vil læse mere om Benjamin og Nadims spændende rejse i spillenes verden
– han holder af spænding og strategiske kampe.

Bedømmelse:

Boganmeldelse: Emil Blichfeldt “Roboys 1 – Kobbernøglen”

Billede af Emil Blichfeldts bog "Roboys 1 - Kobbernøglen".

Forfatter: Emil Blichfeldt
Titel: Roboys 1 – Kobbernøglen
Forlag: Calibat
Forside: Tom Kristensen

Benjamin, 7. X tykke dreng, hader at gå i skole. Heldigvis er han en fantastisk gamer, og han begraver sig derfor i spillenes verden. Benjamins speciale er nærkampe. Nadim fra parallelklassen skiller sig også ud i klassen, bl.a. fordi han har et kunstigt ben. Nadim er strategen som helst tager kampene fra afstand. Sammen danner de to drenge det perfekte par, når de spiller World War.

En dag bliver drengene atter snuppet i at spille i timen, og de bliver som sædvanlig sendt ned på rektors kontor. Men samtalen hos rektor bliver ikke, som den plejer. Drengene får lov til at vælge, om deres forældre skal kaldes ind til en samtale, eller om de vil deltage i et spilleforsøg på Københavns Universitet. Selvom det lyder lidt skræmmende med det forsøg, er drengene ikke i tvivl om, hvad de vil vælge.

Pludselig befinder drengene sig inde i et farligt og underligt spil, som kræver, at de udnytter alt deres viden og gamer-kunnen for, at de kan gennemføre spillets første mission – nemlig at få fat i kobbernøglen.

Bogens historie er underbygget af Tom Kristensens flotte tegninger.

Din dreng skal læse Emil Blichfeldts “Roboys 1 – Kobbernøglen” hvis:
– han elsker computerspil og gamer-verdenen
– han holder af spænding og gode drengevenskaber
– han gerne vil have underbygget sin læsning med flotte illustrationer.

Bedømmelse:

Billede af Emil Blichfeldts bog "Roboys 1 - Kobbernøglen"

Boganmeldelse: Per Straarup Søndergaard “Ulven”

Billede af Per Straarup Søndergaards bog "Ulven".

Forfatter: Per Straarup Søndergaard
Titel: Ulven
Forlag: Turbine
Forside: Skandinavisk Dyrepark
Lix: 14

I 2012 så man den første ulv i Danmark i 200 år. Bagefter konstaterede man med sikkerhed, at Europas næststørste rovdyr var tilbage i Danmark. Da børnene ligesom os voksne har hørt om og set billeder af ulvene i Danmark i TV og på internettet, er denne bog meget relevant.

I bogen giver Per Straarup Søndergaard en masse fakta om ulven. Han fortæller blandt andet om, hvordan ulvene lever i flok, hvordan flokkene er sammensat, hvordan ulvene jager og hvad de spiser. Han fortæller også, hvorfor vi mennesker ikke behøver at være bange for ulven og hvordan alle de hunde, vi har som kæledyr i dag, oprindeligt stammer fra ulven.

Per Straarup Søndergaards bog “Ulven” er en del af forlaget Turbines fagbogserie til børn fra 2.-4. klasse kaldet “Jeg Læser”. Hvis man vil bruge bogen i undervisningsøjemed, kan man på www.jeglæser.dk finde elevopgaver til bogen. Da vi har læst bogen af ren interesse, har vi dog ikke selv benyttet os af disse opgaver.

Din dreng skal læse Per Straarup Søndergaards bog “Ulven” hvis:
– han gerne vil lære noget mere om ulven
– han gerne vil lære, hvorfor ulven ikke er farlig for os mennesker
– han gerne vil understøtte sin læsning med nogle flotte billeder.

Bedømmelse:

Boganmeldelse: Harriet Beecher Stowe “Onkel Toms hytte”

Billede af Harriet Beecher Stowes bog "Onkel Toms hytte".

Forfatter: Harriet Beecher Stowe, genfortalt af Maj Bylock
Titel: Onkel Toms hytte
Forlag: Forlaget Forum A-S, København
Forside: Tor Morisse og Jørn Stivimoen
Lix: 17

I 1500- og 1600-tallet havde man slaver i Amerika. Slaverne blev fanget og ført fra Afrika til Amerika for at arbejde på gårdene, i bomuldsmarkerne og i sukkerrørsplantagerne. Denne bog beskriver, hvordan disse slaver levede.

Onkel Tom er slave på Shelbys gård, hvor han har ansvaret for huset og hestene. Da han er hr. Shelbys bedste slave, har han også til opgave at sørge for, at alle de andre slaver gør deres arbejde. Tom er gift med tante Chloe, som er kokkepige på gården. Sammen har de tre små børn.

Den lille slavefamilie har det så godt, som man nu kan, når man er slave. Men en dag mangler familien Shelby penge og de bliver derfor nødt til at sælge Tom. De lover dog, at de vil købe ham tilbage, så snart de får råd til det.

Onkel Tom bliver solgt til en ond slavehandler og han må derfor forlade sin familie og rejse med slavehandleren for at blive solgt til sin næste ejer. Spørgsmålet er nu, om det nogensinde lykkes onkel Tom at vende tilbage til sin familie. Alt hvad Tom har med sig for at lykkes med det er sin gode fysik, sit loyale sind og sin tro på Gud.

Din dreng skal læse Harriet Beecher Stowes “Onkel Toms hytte” ved Maj Bylock hvis:
– han vil have et godt indblik i børnehøjde af, hvorledes slaverne levede dengang
– han vil læse en god klassiker omskrevet til børn.

Bedømmelse:

Billede af Harriet Beecher Stowes bog "Onkel Toms hytte".

Boganmeldelse: Per Straarup Søndergaard “Egern”

Billede af Per Straarup Søndergaards bog "Egern".

Forfatter: Per Straarup Søndergaard
Titel: Egern
Forlag: Straarup & Co
Forside: VOJTa Herout/Shutterstock
Let-tal: 13

Vidste du, at et egerns hale er næste lige så lang som dets krop? Det og mange flere fakta om egern kan du lære, hvis du læser Per Straarup Søndergaards bog “Egern”.

Bogen er fyldt med letlæselige fakta om det lille søde dyr, vi så ofte ser hoppe rundt i haver og skove. Teksten bliver underbygget af fantastisk flotte billeder taget så tæt på, som vi mennesker ellers aldrig får lov til at komme.

Bogen “Egern” er en del af forlaget Straarup & Cos serie “Mini”, som er en serie af fagbøger skrevet til børn i de mindste klasser. Serien har fokus på faglighed og den gode læseoplevelse. På straarupogco.dk kan man endda finde elevopgaver til bogen, hvis man vil bruge den i undervisningsøjemed. Da vi har læst bogen af ren interesse, har vi dog ikke selv benyttet os af disse opgaver.

Din dreng skal læse Per Straarup Søndergaards “Egern” hvis:
– han gerne vil lære en masse fakta om det lille søde dyr egernet
– han gerne vil kigge på nogle fantastisk flotte billeder.

Bedømmelse:

Boganmeldelse: Elizabeth Schaefer “Star Wars: Rey møder BB-8”

Billede af Elizabeth Schaefers bog "Star Wars: Rey møder BB-8".

Forfatter: Elizabeth Schaefer
Titel: Star Wars: Rey møder BB-8
Forlag: Egmont Publishing A/S
Forside: Brian Rood
Sprog: Oversat til dansk af Henrik Thøgersen

Rey bor på planeten Jakku, hvor hun finder ting fra de gamle rumskibe, hun han reparere. Tingene kan hun bytte for mad.

En dag redder Rey droiden BB-8 fra en ond rummand. Det viser dig, at BB-8 er en sød droide med en hemmelighed.

Bogen er fyldt med flotte illustrationer. Bogens tekst er skrevet som små korte sætninger og er derfor tilpasset den helt nye læser. Min 8-årige søn var så vild med bogen, at han læste den 10 gange i løbet af sommerferien, selvom den nok er i den lette ende af de bøger, han normalt læser.

Din dreng skal læse Elizabeth Schaefers bog “Star Wars: Rey møder BB-8” hvis:
– han som ny læser vil læse en spændende Star Wars-historie
– han gerne vil understøtte sin læsning med flotte billeder.

Bedømmelse: