Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar fra forlaget.

Forfatter: Helaine Becker og Brendan Mullan
Titel: Alt om rummet
Forlag: HarperChildren
Forside: NASA, ESA, H.E. Bond (STScl) og Charlotta Paulson
Sprog: Oversat til dansk af Didde Gaardsted
Du har sikkert siddet en aften sammen med din far og mor og kigget op på stjernerne og tænk på, hvor stort og uforståeligt universet er. Nu kan du få svar på en masse af dine spørgsmål ved at læse bogen “Alt om rummet”.
Forskere mener, at universet opstod ved en kæmpe eksplosion kaldet “The Big Bang”, som fandt sted for over 13 milliarder år siden. Og selv den dag i dag udvider universet sig stadig.
Jorden, som vi bor på, kredser sammen med syv andre planeter rundt om solen. Men vores sol er kun én ud af 400 milliarder stjerner, som indgår i galaksen Mælkevejen. Og i universet er der flere hundrede milliarder galakser. Så at universet er STORT og spændende, er der ingen tvivl om.
“Alt om rummet” er fyldt med fantastisk flotte billeder af alt fra galakser og stjerner til rumfærger og rumstationer. Billederne forklares i faktabokse, hvor du f.eks. kan læse om stjerneskud, asteroider, rummets helte og hvordan det er at bo i et rumskib og spise frysetørret is. Og selvfølgelig indeholder bogen også et afsnit om, hvorvidt der findes rumvæsner derude.
Hos os har vi haft bogen liggende fremme i et stykke tid og har sammen eller hver for sig siddet og kigget på alle de flotte billeder. Det er altså ikke en bog, man bare sådan lige bliver færdig med. Da det ikke kan undgås, at der bruges mange svære ord, når universets mange fænomener skal beskrives, har det været nødvendigt, at en voksen har læst faktaboksene op. Dette har givet basis for nogle spændende snakke børn og voksen imellem.
Du skal læse Helaine Becker og Brendan Mullans bog “Alt om rummet” hvis:
– du vil se nogle rigtig flotte billeder fra rummet
– du vil lære om vores eget solsystem og alt det andet, der er derude
– du er nysgerrig på, hvordan det er at være astronaut eller astronom.
Tak for bogen til forlaget HarperChildren.
Bedømmelse:
