admin Biografi, Voksenlitteratur

Boganmeldelse: Preben Kristensen og Danni Travn “Husk at være glad”

Billede af Preben Kristensen og Danni Travns bog "Husk at være glad".

Forfattere: Preben Kristensen og Danni Travn
Titel: Husk at være glad
Forlag: People’sPress
Forside: Søren Hedegaard og Simon Lilholt/Imperiet

Allerede i bogens prolog mødes man af en varme, som sætter en i den helt rette hyggelige og trygge stemning til at lade sig glide lidt længere ned i stolen og berede sig på en god fortælling. 

Preben Kristensen blev født i soveværelset i den lille lejlighed på Holstebrovej 46A i Skive den 14. marts 1953. Her voksede han op sammen med sin fire år yngre søster Vibse under små men trygge kår. Barndomshjemmets rammer blev skabt af hans mor Grethe, som ud over at ordne hjemmet arbejdede på byens papirfabrik, og hans far Peder, som var murer og kendt som en yderst hjælpsom mand. I Preben Kristensens familie måtte man gerne fejle, og familiens mottoer lød “Det skal nok gå alt sammen” og “Husk at være glad”.

I en meget ung alder begynder Preben Kristensen at optræde for sine forældres gæster, og han beslutter, at han vil “være skuespiller med det formål at sprede glæde og fortælle rørende historier”. Da han senere på opfordring af sin klasselærer kommer med i et kor, er hans rejse begyndt.

Det bliver en rejse, som fører ham fra Skives revytrup “Gøglervognen”, til elev hos den kongelige skuespiller Søren Weiss og derefter elev på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. Da Preben Kristensen er nyuddannet skuespiller, opstår gruppen “Linie 3”, som vi alle kender den dag i dag, og den del af karrieren tager fart.

At Preben Kristensens lange skuespillerkarriere dækker over så meget mere end “Linie 3”, ved vi jo alle godt. Men når han her i bogen fortæller om alle de teaterstykker, musicals og film, han har medvirket i, alt selvfølgelig krydret med nogle gode anekdoter, forstår man virkelig, hvor imponerende og omfangsrig hans karriere er, og det er lige før man som læser helt taber pusten.

I bogens sidste del lukker Preben Kristensen os ind i sit voksne privatliv, som han ellers igennem mange år har holdt for sig selv, hvilket jo også burde være enhver mands ret. Han fortæller om forholdet til sin livsledsager, frisør og makeup-artist Søren Hedegaard, og ikke mindst om det varme og kærlighedsfyldte forhold til sine forældre.

Når den sidste side i bogen er vendt, sidder man som læser tilbage med en følelse af, at denne livshistorie er fortalt af Preben Kristensen direkte til en selv, og de forventninger, som blev skabt i bogens prolog, bliver bestemt indfriet. Preben Kristesen har og har haft et godt liv og en imponerende karriere, som er skabt på basis af et enormt kærligt fundament i barndomshjemmet og med mottoet “Husk at være glad” stående klart i hukommelsen. Et motto, som vi alle ville have godt af at tage med os videre i livet.

Du skal læse Preben Kristensen og Danni Travns bog “Husk at være glad” hvis:
– du vil læse en kærlig og varm beretning om et imponerende skuespillerliv
– du vil have et lille kig ind i et gennem mange år hemmeligholdt privatliv
– du vil have stof til eftertanke om, hvordan en positiv tankegang kan hjælpe en hele livet.

Bedømmelse:

admin Biografi, Voksenlitteratur

Boganmeldelse: Peter Ingemann og Henrik Nordskilde “Elsk afgrunden”

Billede af Peter Ingemann og Henrik Nordskildes bog "Elsk afgrunden".

Forfattere: Peter Ingemann og Henrik Nordskilde
Titel: Elsk afgrunden
Forlag: Gyldendal
Forside: Joachim Ladefoged og Sune Ehlers/River

“Det her er min historie, og den vil især kredse om det at optræde offentligt, at være formidler, oplyser, entertainer, klovn … og den er mit bud på, hvorfor jeg gør det, jeg gør.” … “Jeg ønsker dog så inderligt, at man samlet set som læser vil kunne bruge den her bog til noget konstruktivt, at mine erfaringer og mit liv kan inspirere, underholde og give stof til eftertanke.” Det skriver Peter Ingemann i forordet til sin bog “Elsk afgrunden”.

Her fortæller han råt for uforsødet om, hvordan det er at vokse op i en familie i 80erne, hvor far kommer fra en slagterfamilie, er forretningsmand og alkoholiker, og mor med indremissionske rødder knokler for at holde familien sammen. Et liv hvor der er masser af penge, når farens forretninger går godt, og hvor man må gemme sig under bordet, når stævningsmanden ringer på, når forretningerne går skidt.

I 2002 begår Peter Ingemanns far selvmord. Den far som Peter Ingemann selv beskriver som sin bedste ven og fortrolige. En far som åbnede sit hjem for mange skæve eksistenser og som tog sin søn med til stambordet på kroen. Men også en far hvis usagte forventninger, Peter Ingemann altid gerne ville leve op til i håbet om så at blive set. Med farens død forsvandt det pres, men den indre tvivl på sig selv vil altid være den dæmon, Peter Ingemann må lære at leve med.

I bogen bliver vi taget med på hele Peter Ingemanns rejse fra tiden som slagteriarbejder efter gymnasiet, til Esbjerg Mediehøjskole, Radio Silkeborg og uddannelsen som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus. Vi bliver ført gennem starten på TV-karrieren som reporter på DRs ungdomsprogram “Rene ord for lommepengene” til senere værtsopgaver på programmer som “Hammerslag” og “Den store bagedyst”. Peter Ingemann fortæller også åbent og ærligt om sit skift til TV2, hvor han møder en åbenhed og en lydhørhed for nye ideer, som bl.a. gør, at han kan realisere sine ønsker om at lave programmerne “Størst” og “Ingemann og Vestkysten”.

“Elsk afgrunden” er så meget mere end en fortælling om en imponerende karriere som folkekær TV-vært. Den er en hudløs ærlig fortælling fra en person, som tør dele sine livserfaringer med tabuer som selvmord, truende personlig konkurs og stress i håbet om, at vi andre kan lære noget af det. Den er en fortælling om at gøre tingene anderledes, at turde gå med historien og være imødekommende over for det, vi finder mærkeligt. Den er en løftet pegefinger til os alle om at lære at vende ens indre dæmoner til noget positivt, og at stå ved hvem man er uden at gøre sig selv til offer. Den er en reminder om at elske afgrunden for “Det er ofte ude på kanten, det spændende og sjove sker”.

Da jeg var færdig med bogen, sad jeg med ét ord på læberne “SEJT”. Sejt at nogen tør skrive så åbent og ærligt om alt det svære. Og specielt sejt at offentliggøre en mail om stress skrevet i så svær en stund. Sejt at vise at de personer, vi alle ser som forbilleder i f.eks. TV, er lige som alle os andre, når det kommer til stykket.

Du skal læse Peter Ingemann og Henrik Nordskildes bog “Elsk afgrunden” hvis:
– du vil læse en biografi med mange sjove anekdoter fra bag kameraet
– du vil læse en hudløs ærlig fortælling om det svære i livet
– du vil læse en biografi, som i den grad giver stof til eftertanke.

Bedømmelse:

Peter Ingemann og Henrik Nordskildes bog "Elsk afgrunden" er en hudløs ærlig biografi fra en mand som har overkommet de svære ting i livet. Læs min anmeldelse af bogen på bloggen Bogkompasset.dk


admin Spænding, Voksenlitteratur

Boganmeldelse: Gretelise Holm “Dødfunden”

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar fra forlaget.

Billede af Gretelise Holms bog "Dødfunden".

Forfatter: Gretelise Holm
Titel: Dødfunden
Forlag: HarperCollins
Forside: Lisa Krebs og Shutterstock

Efter en udlandsrejse vender fagbogsredaktør Peter Green, Ellinors ægtemand gennem næsten 40 år, hjem og finder Ellinor død. Hun ligger med et fredfyldt ansigtsudtryk på sin seng, fuldt påklædt og med håret pænt sat. Der er ingen tegn på indbrud og ingen tegn på indtagelse af medicin. 

Peter og Ellinors ægteskab har i mange år været et lidenskabsløst makkerskab forbundet med den ensomhed og fremmedhed over for hinanden, som dette medfører. Skilsmisse har for år tilbage været på tale, men ingen af dem har kunnet afslutte den trygge tilværelse i ægteskabets tegn. I stedet har de lavet en stiltiende aftale om at finde lidenskaben hver for sig uden for ægteskabets rammer. Ellinor har igennem de sidste 14 år én gang om året haft et sidespring med en tidligere studiekammerat og nu kollega og chef. Mens Peter fra tid til anden har haft sidespring og igennem de sidste 2 år har haft en fast elskerinde.

Ellinor og Peter har sønnen Martin på 38 og datteren Sarah på 34. Sarah har de sidste
8 år pga. stress, depression og angst levet af sygedagpenge eller kontanthjælp. Hun er enlig mor til Urt og Lilje, som hun holder på en stram diæt som rawfood-veganere. Da Sarahs forældre har fortalt hende om deres bekymring for, om børnebørnene trives godt med stort set kun at spise rå grøntsager, har Sarah for nylig valgt at bryde med forældrene. 

Martin har studeret Statskundskab men kom aldrig igennem specialet. De sidste tre år har der stået Tekstforfatter på hans visitkort, men egentlig arbejder han som påvirkningsagent på nettet, hvor han vha. falske profiler påvirker de politiske debatter i fremmedfjendsk retning. Martin er skilt og har efter et overfald på sin ekskone nu kun ret til overvåget samvær med sin 6-årige datter én gang om måneden. Martin ser heller ikke meget til sine forældre efter det mislykkede uddannelsesforsøg og skilsmissen, men det hænder, at mor og søn deltager i de samme debatter på nettet dog på hver sin side, og Martin under en falsk profil. 

62-årige Ellinor arbejdede som seniorforsker for Det Nationale Forskningscenter for Samfundsvidenskaberne, hvor hun forskede i de højreradikale bevægelser i Europa. Hun holdt af sit job som bl.a. indebar feltarbejde, at skrive videnskabelige artikler, deltage i faglige konferencer og optræde i medierne. Kort før sin død fik Ellinor dog at vide, at hendes forskningsprojekt ville blive lukket, og at hun ville blive afskediget pga. besparelser. 

Da politiets dødemand Cecilie Skov deltager ved ligsynet af Ellinor, regner hun med, at det bliver en ren rutinesag som med så mange andre dødfundne. Men da dødsårsagen ikke umiddelbart kan fastslås, starter en længere udredning af, hvorfor Ellinor døde. En udredning som fører læseren igennem højaktuelle emner i dagens Danmark som familieudfordringer, vegetarisme, internettrolde og højreradikalisme. 

Gretelise Holm har med Dødfunden skrevet en rigtig god spændingsroman med et godt plot som bare flyder derudad på fangende vis. At romanen handler om de involverede personer, mere end den handler om de personer, som skal opklare sagen, er en dejlig afveksling. Jeg tog mig selv i bare at læse videre, selvom jeg egentlig burde gå ud og påbegynde aftensmaden til familien.

Du skal læse Gretelise Holms bog “Dødfunden” hvis:
– du vil læse en velskrevet spændingsroman, hvor historien bare flyder
– du vil læse om en realistisk sag, som lige så godt kunne have fundet sted
– du vil få stof til eftertanke om presserende emner i dagens Danmark.

Tak for bogen til Forlaget HarperCollins.

Bedømmelse:


Louise Roman, Voksenlitteratur

Boganmeldelse: Elena Ferrante “Min geniale veninde”

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar fra forlaget.

Billede af Elena Ferrantes bog "min geniale veninde".

Forfatter: Elena Ferrante
Titel: Min geniale veninde
Forlag: C&K Forlag
Forside: F. Scianni, Polfoto og Jon Asgeir
Sprog: Oversat til dansk af Nina Gross
Udgave: 3. udgave, 6. oplag

6-årige Elena, bogens jeg-fortæller, er den dygtigste elev i første klasse. Skolen er det sted, hvor Elena føler sig tryg. Hun er den søde pige, der gerne vil behage alle, specielt lærerinden. Derhjemme er Elena fars pige. Elenas mor bryder sig, set udefra, ikke meget om hende, og den følelse er gensidig. Elenas far er portner på rådhuset og forsørger sin familie, selvom pengene er små. 

I første klasse møder Elena den jævnaldrende Lila. Lige fra starten føler Elena en fascination af og en forbundethed med den noget anderledes Lila. Lila er uartig i skolen og er ikke bange for at skille sig ud. Hun er sig selv, uforanderlig og besidder en ultimativ vilje og beslutningsevne. Lilas far ejer en skomagerbutik og har svært ved at forsørge sin familie. 

En ting har de to piger dog til fælles, de er begge godt begavet. Elena hører altid efter i skolen og Lila har lært sig selv at læse og skrive, allerede før hun starter i skolen. 

I 1950erne vokser de to piger op i et fattigt kvarter i Napoli. Et kvarter hvor mændene drikker og spiller de sidste penge op og hvor vold over for koner og børn er en del af hverdagen. Et miljø hvor brødre må forsvare deres søstres uskyld, koste hvad det vil. 

I Elena Ferrantes første bog i Napoli-serien følger vi Elena og Lilas venskab op gennem barndommen og ind i puberteten. 

Et venskab baseret på Elenas evige higen efter den anderledes og dårligere stillede Lilas anerkendelse. Et venskab hvor Elena konstant føler, at hun ligger i konkurrence med Lila, en konkurrence Lila ikke lader sig mærke af. Trods det at Lila er den bedst begavede af de to piger, får hun aldrig mulighed for en boglig uddannelse. Lila må hjælpe til i sin fars skomagerbutik og derhjemme, mens Elena fortsætter op gennem mellemskolen og videre i gymnasiet. 

Bogen er skrevet så siderne bare læser sig selv og når den slutter, at er man glad for, at bogen er første del af en serie, for man vil bare gerne læse mere.

Du skal læse Elena Ferrantes bog “Min geniale veninde” hvis:
– du vil læse en god fortælling fra de gamle barske italienske kvarterer
– du vil bringes tilbage til barndommens venindeskaber og hvad det nu bringer med sig
– du vil starte på en god serie, som du bare må læse fortsættelsen af.

Bedømmelse:


Louise Biografi, Voksenlitteratur

Boganmeldelse: Thomas Thurah “Vi har sunget, vi har grædt, vi har grint – med Benny Andersen og Povl Dissing”

Billede af Thomas Thurahs bog "Vi har sunget, vi har grædt, vi har grint - med Benny Andresen og Povl Dissing"

Forfatter: Thomas Thurah
Titel: “Vi har sunget, vi har grædt, vi har grint – med Benny Andersen og Povl Dissing”
Forlag: Forlaget Documentas
Forside: Ditte Valente og Simon Lilholt, Imperiet
Udgave: 1. udgave, 2. oplag

Der er ikke noget som en god sangtekst fortolket fra hjertet som kan røre folk. I Thomas Thurahs bog “Vi har sunget, vi har grædt, vi har grint” fortæller den nu afdøde folkekære digter, lyriker, forfatter, komponist og pianist Benny Andersen og musiker, visesanger og troubadour Povl Dissing om deres 40 år lange samarbejde i musikkens tegn. 

De fortæller i samtaleform om, hvordan de begge har haft musikken med sig lige fra barns ben. Benny Andersen lærte at spille klaver og ernærede sig som ung som pianist og sangpianist. Povl Dissing lærte som barn og ung at spille klaver, trommer, trompet og guitar. Men det er specielt Povls Dissings evne til at fortolke sangtekster, han i dag er kendt for, selvom han dog fortæller om, hvordan han i begyndelsen forelskede sig i melodierne frem for teksterne. At hans mimik og fremførelse af sangene i starten af hans karriere ikke altid faldt i god jord fører også et par gode anekdoter med sig. 

I 1967 mødes de to for første gang på Louisiana. Povl opfordrer efterfølgende Benny til at skrive nogle sange til sig. Men der går dog nogle år, før Benny Andersen i 1972 udkommer med bogen “Svantes viser”, som bliver starten til de tos 40 år lange musikalske samarbejde. 

Siden har de to arbejdet sammen samtidig med, at de begge har lavet andre ting ved siden af. I bogen fortæller de om deres oplevelser igennem et langt samarbejde og venskab baseret på deres fælles kærlighed til de danske sange. Et venskab i “sjælelig nøgenhed” hvor de to er “en forkortelse og en forlængelse af hinanden”, som de to herrer så smukt beskriver det. 

Min viden om de to herrer blev helt klart udbygget via denne bog og nogle sjove fortællinger har sat sig fast i min erindring. Men pga. min noget begrænsede kendskab til flere af de personer, som omtales i bogen, ville jeg personligt have foretrukket en lidt mere beskrivende form end den anvendte samtaleform.

Du skal læse Thomas Thurahs bog “Vi har sunget, vi har grædt, vi har grint – med Benny Andersen og Povl Dissing” hvis:
– du gerne vil læse de to herrers beretning om et langt venskab i musikkens tegn
– du vil læse et udvalg af de to herrers fantastiske tekster og høre historierne bag
– du vil læse en uformel fortælling om et langt samarbejde i den danske musikbranche.

Bedømmelse:

Louise Voksenlitteratur

Boganmeldelse: Sofie Jama “Et andet menneske, et andet liv”

Billede af Sofie Jamas bog "Et andet menneske, et andet liv".

Forfatter: Sofie Jama
Titel: Et andet menneske, et andet liv
Forlag: Politikens Forlag
Forside: Simon Lilholt, Imperiet

I “Et andet menneske, et andet liv” fortæller Sofie Jama om tre menneskeskæbner sideløbende og let indflettet i hinanden. Hovedpersonen og jeg-fortælleren Baraka flygter som 8-9 årig sammen med sin mor og sine 4 yngre søskende fra borgerkrigen i Somalia. I starten lever den lille familie som normader. Barakas mor lader sine frustrationer og sin magtesløshed gå ud over Baraka. Hun mishandler hende og stiller umenneskelige krav til hende. Under normadelivet forlader moren i perioder Baraka og hendes søskende. Hver gang står Baraka som den ældste tilbage med det store ansvar at skulle tage sig af sine søskende. På grund af flugten bliver Baraka først omskåret som 11-12 årig. Inden da når hun at mærke den offentlige udskamning, som følger de piger, der ikke bliver omskåret som små. Baraka tager derfor selv initiativet til at blive omskåret. Da den lille familie under flugten bor hos en slægtning i Etiopien, bliver Baraka udnytte seksuelt. Heller ikke i denne situation er der nogen hjælp at hente hos hendes mor. Flugten ender til sidst i Roskilde i Danmark. Her går Barakas nye kamp i gang. Hun skal finde ud af, hvordan hun skal passe ind i det nye danske samfund, hun lever i, både hvad angår identitet, seksualitet og tro.

Under Barakas arbejde i en Røde Kors-lejr i Danmark møder hun Umar en 14-årig flygtningedreng fra Syrien. Umars far og storesøster dør i et bombardement i Damaskus, hvorefter Umar, hans mor, storebror og lillesøster begiver sig på flugt. De flygter op igennem Europa og Umar ender til sidst alene i Danmark. Umars flugt har, som Barakas, medført sorg, tab af identitet og seksuel misbrug. Under en aldersundersøgelse på Rigshospitalet forsvinder Umar. Da hans skæbne har gjort et stort indtryk på Baraka, beslutter hun sig for, at hun vil finde ham igen.

På biblioteket møder Baraka den 79-årige Esther. Esther er jøde og stammer fra en rig tjekkisk familie. Under anden verdenskrig ender Esther i kz-lejeren Treblinka II i Polen. Her må Esther bruge sin kvindelighed for at overleve. Under et fangeoprør lykkes det Esther at flygte fra lejren, men foran hende står nu en flugt, som hun må klare helt alene. Esthers flugt ender på Bornholm, hvor et identitetsskifte til Rosa og endnu en udnyttelse af hendes kvindelige seksualitet får hende til at overleve krigen. Resten af livet fortsætter Esther med at leve som Rosa, og også Rosa kæmper med at finde sin nye plads i det danske samfund dog i et lidt andet samfundsmæssigt lag end Barakas.

Man vil altid huske Sofie Jamas debutroman “Et andet menneske, et andet liv”, da fortællingerne gør et stort indtryk, fordi de er så barske og realistiske. Det er dog til tider lidt svært at holde de mange detaljer i bogen adskilt mellem personerne.

Du skal læse Sofie Jamas “Et andet menneske, et andet liv” hvis:
– du vil have et indblik i, hvilke strabadser flygtninge går igennem, før de når til Danmark
– du vil læse en god sammenligning af, hvordan det er at være flygtning i dag og tidligere
– du vil forstå flygtningenes dilemma mellem at være tro mod sig selv og sin tro samtidig med, at man skal tilpasse sig sit nye samfunds kultur og normer.

Bedømmelse: